Menu

Uddannelsestilbud

image

Træner du børn og unge mennesker med de samme øvelser, som da du selv spillede fodbold?

- så er det måske på tide at søge ny inspiration?

VSF Fodbold støtter alle klubbens trænere og ledere der ønsker at dygtiggøre sig eller søger ny inspiration.

Siden 2018 har der været en ny struktur i DBU træneruddannelse. Fremover skal alle gennem en basisuddannelse kaldet C1 af 10 timers varighed fordelt over 2 gange. Næste skridt er C2. Her er det 3 moduler specifikt målrettet til 3 forskellige aldersgrupper: U5-U9, U10-U12 og U13-U19. Dette modul er af 14 timers varighed fordelt over 3 omgange. Derefter skal du bestå en egentlig test. Består du den så har du C diplom enten som børnetræner eller ungdomstræner. Næste skridt er så modul B1-træner kursus af 4 dages varighed.

Du kan til enhver tid besøge DBU hjemmeside under afsnittet uddannelse & træning, hvor du kan læse mere om de enkelte kursus tilbud.

Hvis du har fundet et kursus du synes ser interessant ud, så kontakt Lars Agergaard, pr. mail på lars.agergaard@mail.dk eller tlf. 2324 1145. I særlige tilfælde (når det er et dyrt kursus) skal din kursus deltagelse godkendes i bestyrelsen, inden der kan gives grønt lys for din deltagelse. I alle tilfælde betaler VSF for kursusgebyr, mens du selv må afholde de udgifter du måtte have til transporten.

Der kommer løbende nye tilbud. Følg med på DBU Jylland's hjemmeside.

Endelig er alle velkomne til at følge træningen for Vejle Boldklubs Topcenter, hver fredag eftermiddag på VB anlæg i VB Parken. Her kommer området bedste 10-12 årige - også deltagere fra Vinding SF Fodbold. De trænes af kompentente og dygtige trænere. Mød op og kig med fra sidelinjen og få ideer til træningsøvelser.

Udover ovennævnte, så findes diverse andre kursus målrettet forskellige områder såsom Målmandstræning, opstartkursus som velkommen i klubben og diverse trænerarrangementer. Se evt. mere under DBU hjemmeside, uddannellse & træning. Kontakt endelig Lars Agergaard, såfremt der skulle være flere trænere der er interesseret. Hvis vi kan samle 7-8 stykker, så kan vi afvikle det i eget regi. Jeg vil så sørge for det praktiske.

Vil du være fodbold dommer?

Søg mere information om uddannelsen som fodbolddommer på www.dbu.dk under afsnittet Udannelse. VSF støtter alle der ønsker at uddanne sig til dommer. Vi har brug for flere dommere!! Modulet "DBU Dommer" er fundamentet i vores dommeruddannelser.

Luk