Menu

DBU Topcenter

Hvad er et Top Center?

  • Ansøgerklubberne betaler for ansattte, trænere, drift, mv.
  • DBU stiller med ressourcer til sparring, projektstyring og vidensdeling
  • Mulighed for et DBU-godkendt ekstra træningstilbud, ud over træningen i egen kub - for U10-U12-spillere med særlige forudsætninger
  • 3-årigt projekt, startet op i januar 2018

Målgruppen:

  • Drengefodboldspiller i U10 - U 11 - U12
  • 4% af en årgang (ca. 600 spillere)
  • Med særlige forudsætninger
  • I alle danske fodboldklubber

Formål:
I samarbejde med interesserede lokale danske fodboldklubber, vil DBU bidrage til at styrke forberedelsen til den strukturerede danske talentudvikling generelt, og specifikt medvirke til at højne kvaliteten i børnetræningen lokalt. 
Dette sker gennem fokus på DBUs uddannelser samt ved at bidrage med viden og erfaringer til udvikling og opkvalificering af den interesserede børnetræner i dansk fodbold.

Målet er, at vi gennem et bredt ejerskab og gensidig opmærksomhed samt videndeling opnår:

  • Bred opkvalificering samt optimering af træningsmiljøerne i årgangene
  • Medførende mere kvalitet
  • Øget træningsmængde
  • Bibevaret "Glæde & Passion"

Dette gøres ved:

  • Et øget fokus på kvalitet for alle, tilpasset den enkelte spillers forudsætninger
  • Øget fokus på opkvalificering af identifikation af "særlige forudsætninger" i relation til senere "Talent Identifikation"
  • Øget fokus på den enkelte spillers potentiale
  • DBU ønsker gennem projektet, i fællesskab med danske klubber, at sætte fokus på opkvalificering af Spillerudvikling i Danmark

Afledt effekt:
Et af de overordnede mål med projektet er sammen med andre projekter og tiltag i den Nationale Sportslige Vision (NSV) at "Medvirke til at påvirke de lokale U10-U12 børnetræningsmiljøer med handlekomptencer, der kan sikre endnu bedre og sjovere træning til den enkelte".

Denne afledte effekt af Spiller- & Talentoptimering kalder vi "Ringene i vandet". Læs mere under formål, mål & effekt.

Talentudgangspunkt & Mål:
Talentudgangspunktet i projektet er at U10-U12 drenge, hvor det ikke er tilfældet i dag, i en tidligere alder erfarer et større fokus på den enkelte spillers udvikling i relationen med andre spillere samt til fællesskabet.

Talentmålet er større gennemsigtighed i skiftet mellem bredde- og licensklub.

Dette forudsætter en tydelig og åben dialog med såvel klubber som forældre, for at give spillere fra U10 mulighed for at træne ekstra i regulerede kvalitative træningsmiljøer.

DBU og alle danske klubber arbejder i fællesskab for at højne kvaliteten i dansk fodbold.
Vi arbejder ud fra anbefalinger og principper om ”Alders relateret træningskoncept” (ATK), og dermed også med social ansvarlighed.

Resultatet skal være endnu flere dygtige U12 spillere, til glæde for dansk ”Talent- & Spillerudvikling samt Fastholdelse” fra U13

Geografiske forskelle:
Selv om Danmark er et lille land, arbejder vi med geografiske forskelle og muligheder i den ”danske udviklingsmodel”. 

Det betyder vi arbejder med en optimeringsmodel byggende på et fælles fundament, som er lokalt/geografisk tilpasset.

Hvor målet er at alle danske drenge med særlige forudsætninger i U10-U12 alderen, får mulighed for tilbuddet om at deltage i ekstratræningen på et TOP Center i kort afstand til bopælen.

Videndeling & Optimerede træningsmiljøer:
Gennem videndeling og erfaringsudveksling, med bedre træningsmiljøer til følge, sikrer vi at flere spillere ”Lærer at træne, for at træne”, med fokus på træning for at dygtiggøre sig, og mindre på kampmiljøet.

Spilleren bliver i egen klub:
For at sikre spillere (og forældre) ro, er det en forudsætning at spillerne har et fortsat tilhørsforhold til den lokale klub i aldersgruppen U10-U12, for derved at sikre trygge rammer for spillernes udvikling.

Forældrerollen:
Forældrerollen er en vigtig del af spillernes udvikling, derfor sætter vi også fokus på denne rolle i projektet.

Vi ønsker i dialog med forældrene, at bevidstgøre om deres rolle og betydning i forbindelse med spillernes deltagelse i det ekstra træningstilbud.

Relative Alders Effekt (RAE):
DBU har gennem flere år været bevidste om den relative alderseffekt (født senere på året), og vil med projektet sætte endnu mere fokus på effekten i praksis, for også at give disse spillere optimale muligheder for Spillerudvikling. 

Derfor er ”Long Term Player Development” et vigtigt nøgleord i projektet.

DBU Uddannelse:
DBU tror på, at en opkvalificering af børne/ungdomstrænerne, ved et øget fokus på at få mange flere børne/ungdomstræneres på DBUs uddannelser, samt ved at styrke videndelingen og erfaringsudvekslingen, i tæt samarbejde mellem lokale danske fodboldklubber, eliteklubber og DBU, vil medføre en samlet optimerende effekt på de danske børnetræningsmiljøer.

 

”Optimering af viden, erfaringer og kvalitet i børnetræning – vil gavne og glæde alle danske fodboldspillere”