Menu

Omklædningsrum kan igen benyttes

image
Henrik Farmann
08. februar 2022 kl. 09:43
- mere om brug og begrænsninger

Vinding Idrætscenter har besluttet, at vi nu alle kan benytte omklædningsrummene igen. 

Det betyder, at tiden med "Omklædning hjemmefra" i forbindelse med klubbens kampe er forbi, og vi kan således (for det meste) tilbyde omklædningsfaciliteter til både ude- og hjemmehold. Omklædningsrum i forbindelse med kampe fremgår på hjemmesiden samt DBU-appen.

Er der kampe, hvor oversigten - jf. ovenfor - ikke anviser omklædningsrum, så er det fordi, at der IKKE er fundet plads hertil. 

Omklædning i forbindelse med træning foregår i omklædningsrum, jf. fordelingen på hjemmesiden (se under Træningstider og baner).
Der er således kun afsat bestemte omklædningsrum til visse hold, når vi taler træning (bliver løbende opdateret efter behov). 

Som det også var tilfældet i tiden før Corona, så vil der være dage, hvor der er ekstraordinært stort pres på omklædningsfaciliteterne. F.eks. hvis der er samtidige håndboldkampe i hallen, badmintonstævne etc. Her håber vi på alles forståelse, samarbejde og respekt for, at der skal være plads til alle!

Vi har hængt skilte op med budskabet om, at:

  • man skal pakke sine ting sammen, når man er omklædt
  • man IKKE skal efterlade værdigenstande i omklædningsrummene
  • man IKKE er alene - andre skal muligvis klæde om, mens man selv dyrker sin sport